Hvis du vurderer et tilbud paa 120000 CHF, har du derfor ikke brug for et landsdaekkende gennemsnitssvar, men for en brugbar rammesaetning: Hvor stor er den aarlige nettoindkomst fra loennen? Hvordan aendrer en kraftigere pensionskasseloesning den maanedlige likviditet? Og hvornår opvejer en skattemaessigt gunstig kanton ikke laengere de markant hoejere boligomkostninger? Det er netop de spoergsmaal, denne guide tager fat i.
Hvordan 120000 CHF i aarsloen netto kan saettes i perspektiv i Schweiz
120000 CHF i aarsloen ligger i Schweiz for mange kvalificerede specialist- og lederroller i et niveau, hvor bruttotilbuddet godt kan virke klart over gennemsnittet, men hvor den praktiske netto-vurdering stadig afhaenger meget af den konkrete loenstruktur. I Schweiz traekkes der typisk AHV, IV, EO, ALV, ikke-erhvervsulykkesforsikring og medarbejderens andel af den erhvervsmæssige pension fra bruttoloennen. Derudover kommer afhængigt af situationen kildeskat eller senere almindelig indkomstbeskatning. Hvis du hurtigt vil teste det med realistiske antagelser, kan du bruge den schweiziske nettoloensberegner og derefter holde dine egne tal op mod scenarierne i denne artikel.
Det vigtige er at skelne mellem tre niveauer. For det foerste aarsbruttoen paa 120000 CHF. For det andet den aarlige eller maanedlige netto-cashflow fra loensedlen efter typiske lovpligtige fradrag og skatter. For det tredje den reelle koebekraft efter husleje, sygeforsikringspraemier, transport og eventuelt boernepasning. Saerligt expats undervurderer ofte, at en pæn nettoindkomst paa papiret kan blive spist langt hurtigere op i Zürich eller Geneve end en lavere nettoindkomst i et mere moderat boligmarked.
En fornuftig foerste indplacering af 120000 CHF
Ved 120000 CHF giver det ikke mening at lede efter ét enkelt nationalt netto-tal. Schweiz har ikke ét simpelt standardsvar, fordi kantonale skattesatser, kildeskattetariffer, kommunevariationer, civilstand og pensionskassereglementer griber maerkbart ind. Allerede et skifte fra enlig til gift, fra uden boern til med barn eller fra en slank til en udbygget BVG-plan kan give flere tusinde CHF i forskel om aaret.
Til den foerste vurdering af et tilbud er det derfor fornuftigt at arbejde med et interval. Tabellen nedenfor viser ikke landsdaekkende standardvaerdier, men kompakte overslag for typiske konstellationer. Nettoangivelserne refererer til cashflow fra loennen efter almindelige loenfradrag og en plausibel skatteantagelse i den naevnte kanton. Den obligatoriske sygeforsikring er ikke med som loenfradrag, fordi den i Schweiz normalt betales separat.
| Profil | Kanton / kontekst | Estimeret netto pr. aar | Estimeret maanedligt gennemsnit | Antagelser |
|---|---|---|---|---|
| Enlig, ingen boern | Zürich, B-tilladelse, normal BVG-medarbejderandel | ca. 87000 til 92000 CHF | ca. 7250 til 7665 CHF | Standardfradrag, kildeskat eller tilsvarende skattebelastning, ingen ekstraordinaere fradrag |
| Enlig, ingen boern | Geneve, B-tilladelse, normal BVG-medarbejderandel | ca. 84000 til 89000 CHF | ca. 7000 til 7415 CHF | Hoeyere skattebelastning og urbane omkostninger, sygeforsikring ikke inkluderet i nettoen |
| Gift, 1 barn | Zug, én indkomst, lidt hoejere BVG | ca. 90000 til 95000 CHF | ca. 7500 til 7915 CHF | Familiesituation skattemaessigt gunstigere, men boligomkostninger i attraktive områder er hoje |
Som grov orientering kan 120000 CHF dermed for mange seniorfagfolk betegnes som et loenniveau, hvor en solid til stærk nettoindkomst er mulig, men ikke automatisk giver hoej frit disponibel indkomst. Hvis du sammenligner internationalt, skal du ogsaa vaere opmaerksom paa, at det schweiziske system goer en stoerre del af omkostningerne synlige uden for selve loensedlen. Sygeforsikring, selvrisiko, boernepasning og ofte ogsaa mobilitet belaster husholdningsbudgettet separat fra nettoen paa loensedlen.
Hvis du foerst vil forstaa den brede markedsplacering, giver det desuden mening at se naermere paa oversigten over Schweiz med beregnere og guides. Der kan 120000 CHF lettere saettes i relation til andre loenniveauer, kantoner og naerliggende emner som pensionskasse eller lavskattekantoner, uden at beslutningen reduceres til ét enkelt nettotal.
Hvorfor BVG, kildeskat og familiesituation bliver saerligt vigtige paa dette niveau
Jo naermere en loen ligger paa 120000 CHF, desto mere relevante bliver faktorer, som ved lavere indkomster ofte behandles som en mindre detalje. Saerligt vigtigt er den erhvervsmæssige pension efter BVG, den skattemaessige behandling via kildeskat eller ordinær ligning og familiesituationen. De tre punkter bestemmer ikke kun nettoen, men ogsaa hvor planlaegbar din maanedlige likviditet er i de foerste aar i Schweiz.
Den foerste store variabel er pensionskassen. Mange internationale kandidater ser BVG-fradraget som en ren reduktion af den maanedlige udbetaling. Det er for simpelt. Hoeyere medarbejderbidrag kan paa kort sigt saenke likviditeten, men samtidig styrke den langsigtede pensionsopsparing og i nogle arbejdsgiverpakker vaere en del af en samlet staerkere kompensationsstruktur. Ved 120000 CHF er denne forskel ofte stor nok til, at to tilbud med identisk bruttoloen giver maerkbart forskellig netto.
BVG: Ikke kun et fradrag, men en del af den samlede pakke
Bundesamt fuer Sozialversicherungen BSV er den centrale fagmyndighed for social sikring og dermed den rigtige officielle reference for anden soejle. I praksis betyder det for dit tilbud: Spoerg ikke kun om procentsatsen, men ogsaa om den forsikrede loen, fordelingen mellem arbejdsgiver og medarbejder, eventuelle ventetider for supplerende ydelser og planens karakter. To arbejdsgivere kan begge tilbyde 120000 CHF brutto, mens den ene samtidig finansierer en markant mere medarbejdervenlig pensionsordning end den anden.
Saerligt paa seniorniveau kommer det oveni, at mange virksomheder arbejder med overobligatorisk pensionsdækning. En mere udbygget plan kan saenke den maanedlige cash-netto, men stadig opgradere den samlede pakke. Hvis du kun ser paa det umiddelbare maanedsnetto, risikerer du derfor at vurdere et tilbud for pessimistisk. Omvendt maa et hoejt arbejdsgiverbidrag ikke skjule, at du stadig har brug for likviditet i det foerste aar til huslejedepositum, flytning og opstartsomkostninger.
Kildeskat: For expats ofte det vigtigste spoergsmaal i praksis
For mange expats med B-tilladelse er kildeskat den foerste konkrete skatteoplevelse i Schweiz. Den føderale skatteforvaltning ESTV henviser til kantonale skatteoplysninger og officielle skatteberegnere. Det er netop her, det bliver tydeligt, hvorfor 120000 CHF ikke giver samme udbetalingsbeloeb i alle kantoner. Hvis du kommer med en forventning om ensartet loenskat som i mere centraliserede systemer, undervurderer du let, hvor forskelligt den samme loenpakke kan opleves i Zürich, Geneve eller Zug.
Især paa dette loenniveau bliver spoergsmaal om tariffkorrektioner, korrekt civilstand og korrekt registrering af boern økonomisk relevante. Til internationale sammenligninger kan det derfor vaere nyttigt at kontrollere en ekstra version med den engelske nettoloensberegner for Schweiz, saerligt hvis HR, relocation-rådgivere eller en partner arbejder med engelsksprogede dokumenter. Det forbedrer ikke nettoen, men det forbedrer beslutningsgrundlaget.
Familiesituation: En loeftestang, der ofte er stoerre end et lille loentillaeg
Ved 120000 CHF kan familiesituationen have større effekt end en mindre loenforhoejelse paa 5000 CHF. Gift eller ikke gift, én eller to indkomster i husstanden, boern eller ingen boern, graensegaengerstatus eller bopæl i Schweiz: Disse forskelle virker direkte paa skattebelastningen og indirekte paa husholdningsudgifterne. Hvis du kun ser paa et standard-scenarie for en enkeltperson, overfoerer du ofte resultatet forkert til en familiehusholdning.
Derudover er adskillelsen mellem loenseddel-netto og reelt restbudget afgørende netop for familier. Et lidt hoejere skattefradrag kan blive mere end opvejet af lavere daginstitutionsudgifter, kortere pendling eller billigere husleje. Derfor boer ethvert tilbud fra 120000 CHF og opefter ses som en samlet ligning: Brutto, loenfradrag, skatteforhold, BVG, bopæl, sygeforsikring og boerneomkostninger hoerer sammen.
Hvordan kanton og leveomkostninger paavirker den reelle koebekraft
En klassisk fejl i loensammenligninger er at sidestille netto med koebekraft. I Schweiz er det saerligt risikabelt. Nettoen paa loensedlen viser kun, hvad der er tilbage af bruttoen efter typiske fradrag. Den viser ikke, hvor meget der bliver tilbage efter bolig, sygeforsikring, transport, mad og eventuel boernepasning. For seniorfagfolk, der planlaegger en flytning eller et jobskifte, er denne anden beregning som regel vigtigere end ren skatteoptimering.
Skattemaessigt gunstige kantoner kan forbedre udbetalingssiden maerkbart, men samtidig goere udgiftssiden mere krevende. Lavere skattebelastning i attraktive bolig- og erhvervsomraader foerer ofte til hoejere huslejer, skarpere konkurrence paa boligmarkedet og laengere soegeprocesser. En kanton med lidt hoejere skattebelastning kan derfor i hverdagen stadig vaere det mere afslappede valg, hvis huslejeniveau, pendlerafstand og familieomkostninger passer bedre til din livsfase.
Nettoen er kun foerste lag i regnestykket
En realistisk sammenligning begynder med det maanedlige gennemsnit ud fra aarsnettoen. Derefter boer du traekke tre store udgiftsblokke fra separat: bolig, sygeforsikring og mobilitet. Sygeforsikringspraemier er i Schweiz ikke bare et usynligt arbejdsgiverfradrag, men for mange husholdninger en tydelig fast udgift uden for loensedlen. Det er en af grundene til, at en formelt stærk nettoindkomst ofte foeles mindre rummelig, end kandidater fra andre lande forventer.
Til orientering om myndighedsforhold og hverdagsliv er ch.ch som officielt schweizisk informationsportal meget nyttigt, mens SECO saetter de bredere oekonomiske og arbejdsmarkedsmaessige rammer i perspektiv. Disse kilder erstatter ikke en individuel beregning, men de peger paa den rigtige metode: Se ikke kun paa fradragene, men paa hele stedets omkostnings- og arbejdsmarkedskontekst.
Boligomkostninger spiser ofte skattefordele hurtigere end forventet
Ved 120000 CHF i aarsloen kan en skattemaessigt gunstigere konstellation hurtigt blive udlignet af, at maanedshuslejen ligger 800 til 1500 CHF hoejere end i et alternativ uden for de dyreste omraader. Hvis du vil bo tæt paa arbejdsstedet i Zürich, Zug eller Geneve, konkurrerer du ofte i et presset marked. Et bedre netto hjaelper, men ikke altid nok til at sikre reel budgetlettelse. Det ser forskelligt ud for singler og for familier med behov for mere plads.
Et enkelt eksempel: Selv hvis en skattevenlig lokation giver 400 CHF mere i maanedlig netto, kan 1000 CHF hoejere boligudgifter vende fordelen klart til en ulempe. Derfor boer enhver forhandling om 120000 CHF altid inkludere en boligstrategi: bo centralt, pendle, starte midlertidigt moebleret eller gaa ned i boligstoerrelse. Uden det trin er nettoanalysen ufuldstaendig.
Sygeforsikring, boernepasning og hverdagsudgifter afgoer restbudgettet
Seniorfagfolk uden boern fokuserer ofte med god grund paa husleje og skat. Familier boer regne langt bredere. Boernepasning, stoerre boliger, flere forsikringsudgifter og fritidsomkostninger kan praegge forskellen mellem to tilbud mere end en kantonal skattefordel. Netop expats oplever derfor ofte, at en tilsyneladende stærk schweizisk loen giver mindre spillerum i husholdningsbudgettet, end bruttotallet lagde op til.
Derfor boer et tilbud paa 120000 CHF altid vurderes med to tal: det forventede maanedsnetto fra loensedlen og det estimerede frie restbeloeb efter de typiske faste udgifter paa det planlagte bosted. Foerst det andet tal besvarer det egentlige spoergsmaal: Er dette tilbud faktisk nok til min livsstil, min opsparingsrate og mine flytteomkostninger?
Hvornår et tilbud i Zürich, Geneve eller Zug boer vurderes forskelligt
Zürich, Geneve og Zug naevnes ofte i international rekruttering som om de var direkte sammenlignelige, selv om de kan foeles meget forskellige ved den samme aarsloen paa 120000 CHF. Hvis du kun vurderer byens signalvaerdi eller rygtet om en lavskattekanton, bliver beslutningen hurtigt upræcis. Paa dette niveau handler det om, hvor meget planlaegbart cashflow der er tilbage efter de almindelige fradrag, og hvor dyr den ønskede bolig- og hverdagsrealitet er lokalt.
Kernespørgsmålet er ikke, hvilken by der virker mest prestigefyldt, men hvilken kombination af netto, boligudgifter, pendling og livsfase der passer bedst. Et tilbud i Zürich kan vaere fremragende for en enlig specialist, men langt strammere for en familie med stort pladsbehov. Et tilbud i Zug kan se skattemaessigt attraktivt ud, men miste en del af fordelen gennem husleje og knapt boligudbud. Geneve giver omvendt høj markedsrelevans for mange internationale roller, men ogsaa en anden omkostningsprofil.
Zürich: Stærkt arbejdsmarked, men dyr bolig
Zürich er for mange internationale specialist- og managementroller referencepunktet. 120000 CHF kan her vaere en solid til stærk faglært loen, især hvis bonus, pensionskasse og udviklingsmuligheder er paa plads. Samtidig er Zürich ikke et sted, hvor du boer lade dig blænde af bruttotallet. Hvis du vil bo tæt paa centrum eller acceptere minimal pendling, betaler du næsten altid en overgennemsnitlig pris for det.
Et tilbud i Zürich boer derfor vurderes positivt, hvis mindst to af foelgende punkter er opfyldt: stærk pensionskasse, realistisk home office-ordning, fornuftig bonusmekanik, boligstrategi uden for de dyreste kvarterer eller et hurtigt karrierespor ind i et hoejere loeninterval. Hvis de elementer mangler, kan 120000 CHF give markant mindre hverdagskomfort, end tallet antyder.
Geneve: Internationalt staerkt, men ofte strammere i husholdningsbudgettet
Geneve er et centralt marked for internationale organisationer, handel, raadgivning og specialiserede funktioner. Det betyder dog ikke automatisk, at 120000 CHF giver samme komfort som andre steder. Hvis du sammenligner Geneve med Zürich, boer du fokusere mindre paa prestige og mere paa de reelle maanedlige udgifter: husleje, sygeforsikring, mobilitet og eventuelt graensenaer boligloesning kan aendre nettoens oplevede vaerdi markant.
Et tilbud i Geneve er stærkt, naar arbejdsgiveren faar helheden til at fungere: god pensionsordning, holdbar bonuskomponent, mobilitets- eller relocation-stoette og en arbejdsmodel, der delvist kompenserer for de dyrere lokale forhold. Uden de elementer kan 120000 CHF foeles strammere i hverdagen end et nominelt identisk tilbud i et lidt billigere miljø.
Zug: Skattefordel ja, automatisk bedste valg nej
Zug bliver ofte fremstillet som den klare vinder, fordi kantonen er skattemaessigt attraktiv. Den forenkling er farlig, hvis du vil traeffe en reel loenbeslutning. Ja, 120000 CHF kan i Zug ofte give en fordelagtig netto efter skat. Men konkurrencen om bolig, prisniveauet i eftertragtede omraader og den praktiske familiehverdag kan hurtigt opsuge en del af denne fordel.
Et tilbud i Zug boer se saerligt godt ud, hvis du enten allerede har boligmuligheder til et rimeligt prisniveau, bevidst vil pendle, eller din husholdning profiterer over gennemsnittet af skattesiden. Hvis du derimod skal finde en stoerre bolig hurtigt eller har hoje familieudgifter, boer du ikke antage, at skattebonussen automatisk skaber den bedste samlede loesning.
2 til 3 kompakte overslagsscenarier med klare antagelser
Foelgende scenarier er ikke officielle beregninger og heller ikke en landsdaekkende norm. De skal hjaelpe dig med hurtigere at vurdere et konkret tilbud paa 120000 CHF under plausible schweiziske rammer. Hvert tal er bundet til en profil, en kanton og en bestemt logik for BVG og skat. Netop derfor er den slags scenarier ofte mere nyttige i praksis end ét gennemsnitligt nettotal.
For alle tre eksempler gaelder: Netto betyder her det omtrentlige cashflow fra loennen efter typiske sociale bidrag, medarbejderens andel af pensionskassen og en plausibel skattebelastning i den givne kontekst. Den obligatoriske sygeforsikring, individuelle selvrisici, boernepasning og privat pensionsopsparing i soejle 3a er ikke inkluderet som loenfradrag i nettoen og skal regnes separat, hvis du vil vurdere koebekraften realistisk.
Scenario 1: Enlig i Zürich med standard-BVG
Profil: enlig fagperson, ingen boern, bopæl i kantonen Zürich, B-tilladelse eller tilsvarende løbende skattebelastning, almindelige medarbejderbidrag til sociale ordninger, normal pensionskasse uden saerligt høj medarbejderandel. Under disse antagelser er et aarligt netto-cashflow paa omkring 87000 til 92000 CHF plausibelt ved 120000 CHF i brutto. Det svarer til cirka 7250 til 7665 CHF i maanedligt gennemsnit.
Praktisk vurdering: Dette scenario er for en enkeltperson ofte komfortabelt, men ikke automatisk rummeligt, hvis planen omfatter en centralt beliggende bolig, hyppigt restaurantforbrug eller hoej opsparingsrate. Ved 2500 til 3500 CHF i husleje plus sygeforsikring falder det frie restbudget tydeligt. Tilbuddet er godt, men hverdagspresset bestemmes ikke kun af skatten, men af samspillet med Zürichs boligmarked.
Scenario 2: Mere erfaren fagperson i Zürich med stærkere BVG-fradrag
Profil: lignende Zürich-kontekst, men med hoejere alderstrin og en pensionsplan med større medarbejderandel eller en tydelig overobligatorisk del. I det tilfælde kan det aarlige cash-netto snarere ligge i omraadet 83000 til 88000 CHF. Det maanedlige gennemsnit vil da ligge omkring 6915 til 7335 CHF. Forskellen i forhold til scenario 1 skyldes ikke foerst og fremmest en daarligere skattesituation, men den stærkere pensionskassebelastning paa loensedlen.
Praktisk vurdering: Dette tilbud kan trods lavere maanedsnetto vaere samlet set mere vaerdifuldt, hvis arbejdsgiveren bidrager substantielt til pensionsordningen. For expats og tilbageflyttere er det en klassisk fejltolkning: Et kraftigere BVG-fradrag ser kortsigtet ud som en ulempe, men kan vaere en del af en mere robust samlet kompensation. Likviditeten skal dog stadig holde i det foerste aar, saerligt ved depositum, flytning og dobbelte opstartsomkostninger.
Scenario 3: Gift, 1 barn, Zug med skattevenligere profil og hoejere byomkostninger
Profil: gift, én hovedindkomst, ét barn, bolig- og arbejdsmæssig tilknytning til Zug, skattemaessigt gunstigere setup end i single-scenariet, men samtidig presset boligmarked og hoejt prisniveau i godt forbundne omraader. Under disse antagelser er et aarligt netto-cashflow paa omkring 90000 til 95000 CHF plausibelt. Maanedligt svarer det til cirka 7500 til 7915 CHF.
Praktisk vurdering: Set isoleret paa loensedlen kan dette scenario se stærkere ud end Zürich eller Geneve. Til den reelle beslutning er det ikke nok. Hvis boligudgifterne ligger 1000 CHF eller mere over et alternativ hver maaned, og boerneomkostninger kommer oveni, smelter den tilsyneladende nettofordel hurtigt. Det er netop her, forskellen ligger mellem et godt og et faktisk passende tilbud: ikke i skatte-romantik, men i det frie restbudget efter faste udgifter.
Officielle grundlag og videre kilder
Hvis du vil vurdere 120000 CHF ordentligt, boer du ikke laene dig alene op ad forumtal eller enkeltpersoners erfaringer. De vigtigste officielle orienteringspunkter er ESTV for skatteprincipper og skatteberegnere, BSV for sociale ordninger og erhvervsmæssig pension samt ch.ch for hverdagsnaere myndighedsinformation om arbejde, forsikringer og livet i Schweiz. SECO leverer desuden den bredere oekonomiske og arbejdsmarkedsmaessige kontekst, som ogsaa er relevant ved lokationssammenligninger og for expats.
Disse kilder bekraefter frem for alt den metode, der er noedvendig for en serioes tilbudsvurdering: ikke én landsdaekkende eksakt netto-vaerdi, men en profilorienteret sammenligning efter kanton, familiesituation, pensionskasse og faktiske leveomkostninger. Hvis du vil vurdere 120000 CHF, boer du mindst kontrollere tre ting parallelt: det forventede netto-cashflow fra loensedlen, strukturen i pensionskassen og det forventede restbudget efter bolig og sygeforsikring.
Hvilke oplysninger du boer bede arbejdsgiveren om
Foer du accepterer et tilbud, er det fornuftigt at stille meget konkrete spoergsmaal: Er der 12 eller 13 maanedsloenninger? Hvor hoej er medarbejderens andel af pensionskassen? Er der overobligatorisk pension, bonus, mobilitetsbidrag eller relocation-stoette? I hvilken kanton udføres arbejdet faktisk, og hvilket bosted er realistisk? Detaljer som disse goer en grov bruttosammenligning til et brugbart beslutningsgrundlag.
Saerligt for expats giver det mening at modellere nettoen to gange: én gang for den faktisk planlagte kanton og én gang med et boligalternativ i pendlerafstand. Saadan ser du hurtigt, om en skattemaessigt attraktiv placering virkelig giver en fordel, eller om et lidt hoejere skatteniveau i et bedre passende boligmarked samlet set er den bedre loesning.
Det naeste praktiske skridt
Hvis du allerede har et konkret tilbud paa bordet, boer du ikke lede efter det ene perfekte schweiziske nettotal, men regne din egen profil igennem: kanton, civilstand, boern, BVG-reglement, boligstrategi og sygeforsikring. Som startpunkt egner den schweiziske nettoloensberegner sig godt. Derfra kan du skærpe antagelserne for netop din situation og derefter bruge startsiden for Schweiz med flere loen- og skatteguides til at gå dybere ned i emner som pensionskasse, lavskattekantoner eller bysammenligninger.
Vigtigt estimatforbehold: Hver nettoangivelse i denne guide er et overslag for en eksempelprofil. Tallene er ikke en officiel skatte- eller pensionsudtalelse og erstatter hverken en konkret beregning efter kanton og familiesituation eller en individuel gennemgang af BVG-reglement, kildeskat, sygeforsikring og boligomkostninger. Brug derfor ogsaa beregneren for schweizisk nettoloen som kontrolpunkt, naar du naermer dig en reel beslutning.
Vigtig note: Hver nettoangivelse her er et estimat for en eksempelprofil. Det er ikke en officiel skatte- eller pensionsvurdering og erstatter hverken en konkret beregning efter kanton og familiesituation eller en individuel gennemgang af BVG-reglement, kildeskat, sygeforsikring og boligomkostninger.
Den praktiske beslutning for eller imod 120000 CHF i Schweiz afgoeres til sidst sjaeldent af prestige. Den afgoeres af planlaegbarhed. Hvis tilbuddet efter skat og lovpligtige fradrag passer til din boligrealitet, din livsfase og din opsparingsrate, kan det vaere meget stærkt. Hvis stedsfordelen derimod kun bygger paa bruttoen eller et isoleret skatteargument, er der grund til mere forsigtighed. Netop derfor giver det mening at gennemfoere en grundig netto- og koebekraftsvurdering, foer du skriver under.
Relaterede loenguider: 9000 CHF brutto til netto i Schweiz: hvornar betyder pensionskasse og kanton mest 100000 CHF i aarslon i Schweiz: forsta netto, kildeskat og forskelle mellem kantoner 150000 CHF i aarslon i Schweiz: netto, skattetryk og valg af kanton ved senior-tilbud